Hvor langt er I nået med en webshop-løsning?

Krisen byder på udfordringer, og det er nu, at du kan forvandle trusler til muligheder. Der spirer sandsynligvis nogle digitale muligheder for din forretning ved at flytte offline-salget over til online?

E-handel under COVID

Flere undersøgelser peger på, at dansk e-handel har fået et kæmpe boost under COVID krisen.

Ifølge FDIHs e-handelsrapport fra april skulle 52% af danskerne have handlet mere online under corona-krisen.

Dansk e-handel har aldrig før boomet så meget

Dansk e-handel boomer frem nu.
2019 blev et rekordår både for B2C og B2B online-salg.

Der blev købt for 145 mia. kr., hvilket er en stigning på 18% i forhold til 2018.
Kilde: Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

Tendenser

Det ser ud til, at det primært er tre digitale målgrupper, der har øget deres forbrug under krisen:

  • 65+ årige – Den voksende gruppe af “Silver Surfers”
  • Kvinder
  • Unge mellem 18 – 29 år

Særligt ses stigninger i kategorierne:

  • Dagligvarer, mad og drikke
  • Personlige pleje, medicin og kosmetik
  • Take away
  • Bolig og have
  • Tøj, sko og accessories

B2B-virksomheder: Online-salget stiger

Online-omsætningen tegner sig i dag for mere end en tredjedel (36%)
af B2B-virksomhedernes salg.

Blandt fremstillingsvirksomhederne fylder online-salget endnu mere (41%).

Det er derfor en betydelig og stigende del af B2B-salget, der er gået online.
Kilde: DI Handel 

         

Væksten i B2B-handel er kommet for at blive

Ny analyse fra Dansk Erhverv understreger det store potentiale i den digitale B2B-handel.

Onlinehandel er den ultimativt mest populære måde at foretage erhvervsindkøb på. 4 ud af 5 indkøbere foretager oftest erhvervsindkøb online, og 23 % af indkøberne vurderer, at de har foretaget flere handler online under corona-krisen i 2020.

          
blog, b2bhandel, seo, konsulent
Kilde: Danske Erhverv B2B E-handelsanalyse marts 2021

New Normal med COVID

Hvad er så forventningerne til fremtiden?

Ifølge FDIH forventer ca. 15 % af forbrugerne at handle mere online efter krisen. Handelsmønstret kan være ved at ændre sig, hvilket så betyder, at man i virkeligheden skaber et fundament for den digitale forretning eller omnichannel-virksomheden.

I løbet at krisen har flere og flere både foretaget researchen og købet online, hvor man før krisen foretog researchen online og foretog købet offline.

Lige nu har virksomhederne mulighed for at skabe en tættere relation til de personer, man allerede er i kontakt med. Det kan være en kunde, der tidligere har handlet hos en eller en person, der er tilmeldt et nyhedsbrev.

Det ser ud til, at de fleste kunder er mere tilbøjelige end hidtil til at købe online, hvis webshoppen fokuserer på den gode kundeoplevelse i form af:

  • Sikkerhed
  • Leveringsbetingelser
  • Betalingsmuligheder
  • Overskuelighed
  • Troværdighed

Hvordan får du opsat en webshop?

Hvilke webshop-løsning du vælger, skal selvfølgelig passe til din virksomheds behov.

Nogle virksomheder vælger selv at udvikle en løsning, hvilket enten kræver en webbureau eller ansatte til at varetages opgaven. Alt andet lige ville disse løsninger være tidskrævende, komplekse og kostbare.

Få indsigt i målgruppens præferencer

Inden du starter med at undersøge webshop-løsninger, bør du få lagt en digital strategi. Udformningen af den digital strategi afhænger af virksomheds organisation, produkt, kommercielle mål og risikovillighed.

Det handler om at skabe grundlaget for strategien ved at indsamle og analysere data inden for:

  • Beskrivelse af dine kunder, køb og behov
  • De mest besøgte/solgte produkter på hjemmeside/webshop
  • De besøgendes/din målgruppes behov og forventninger til en webshop
  • Målgruppens digitale kunderejse, medievaner samt søgeadfærd
  • Den generelle markedssituation og efterspørgsel
  • Konkurrenternes webshop

Hvilken webshop-løsning er bedst?

Det findes mange standardiserede webshop-løsninger på markedet, der både kan anvendes af små og mellemstore virksomheder.

I det fleste tilfælde vil jeg anbefale, at du vælge en standardløsning, så du hurtigt kan komme igang. Du vil blive overrasket over, hvor nemt det er!

Fordelene ved at vælge et af disse “standardprodukter” er du med fordel kan drage nytte af mobilvenligt og responsivt webdesign, optimerede brugerflader, velfungerende procedure for bestilling, checkout samt et brugervenligt administrationspanel, hvor du nemt kan tilpasse dine varer, priser m.v.

Du vil nemt kunne lave integration og automatisering af betalings-, fragt- og regnskab. Mange velkendte partnere samarbejder med de store webshop-løsninger på markedet. Nogle af disse partnere er de professionelle fragtfirmaer Postnord og GLS samt betalingssystemet MobilePay. Dermed er disse systemintegrationer kompatible, og det bliver en nem, sikker og simpel måde at få styr på mange formaliteter.

Med et brugervenlige plugin til WooCommerce bliver handlen på din webshop nem, tilgængelig og overskuelig for dine kunder, da det er de store spillere på markedet, der bliver de integrerede handelsaktører. Det er uden tvivl med til at styrke troværdigheden og kvaliteten af webshoppen.

Hvilken platform skal du vælge?

Hvis du vælger at købe en webshop-løsning, skal du tage stilling til, hvilken platform du skal vælge.

Nogle af de mest anvendte og populære standard-systemer til webshop er:

9 gode råd til valg af webshop-løsning

  • Mobilvenligt og responsivt design
  • Brugervenligt procedure for bestilling og one step checkout
  • Nem opsætning og redigering af produkter, moms og fragt
  • Nem ordrehåndtering
  • Grundlæggende søgemaskineoptimering
  • Understøtter forskellige betalingsformer
  • Integration med automatisk lagerstyring, fragt samt de mest anvendte økonomisystemer
  • Integration med Google e-handel, så du kan spore, hvor kunderne kommer fra
  • Skalérbar-løsning

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte mig på telefon 30 82 26 26 eller maile til mig på lene@thinkweb.dk

God fornøjelse med arbejdet!

Bedste hilsener

Lene

Kilder:
– Dansk Erhverv: B2B E-handelsanalyse marts 2021
– DI Handel: B2B E-handelsanalyse 2020
– FDIHs E-handelsanalyse for 2019
– Nets E-handelsanalyse 2019